+45 76 24 02 40 info@pki.dk

Flensted A/S tilfører værdi til produktionen ved blot at skifte til en ny type hotmelt

Flensted A/S tilfører værdi til produktionen ved blot at skifte til en ny type hotmelt

Flensted A/S, som producerer og leverer pommes frites og kartoffelprodukter, skiftede i 2014 til en ny type hotmelt, nemlig produktet Technomelt Supra 100 Cool. Det har betydet en hel række af fordele hos Flensted.

– Det er en ren win-win-situation for os. Vi har ikke bare nedsat temperaturen med 50° i vores hotmelt-anlæg og dermed sparet på energiforbruget, vi har også halveret limforbruget i vores produktion. Samtidig har vi sparet på vedligeholdelse af maskiner, og det nye produkt er lugtfrit, så det er mere behageligt at arbejde med, siger driftsleder Jens Erik Jepsen fra Flensted.

Flensted producerer mere end 160 tons kartoffelprodukter i døgnet og kræver, at alle nye hjælpeprodukter tilfører værdi til produktionen for at blive godkendt. Og det lever PKI Supplys lim i særdeleshed op til.

– Vi er ikke kun sat i verden for at lave lim, vi er også sat i verden for at forbedre vores kunders konkurrenceevne. Virksomheder, der klarer sig godt, er dem, som forstår at optimere på alle parametre, for det er penge på bundlinjen. Lim er bare en lille ting i alt det, som Flensted laver, men det er flere parametre, som de optimerer på ved blot at skifte til en ny type hotmelt, siger konsulent Jens Rasmussen fra PKI Supply A/S.

Hos Flensted har man også tænkt sig at fortsætte med at bruge Technomelt Supra 100 Cool.

– Vi er meget tilfredse med produktet, der uden problem holder til vores fryseprodukter. Og vi er meget glade for samarbejdet med PKI, som har været med lige fra starten, slutter Jens Erik Jepsen.

Alle kan uden videre skifte hotmelt til Technomelt Supra 100 Cool, men hos PKI Supply vil man gerne hjælpe med at køre tests, så skiftet sker på bedste vis.

Technomelt Supra 100 Cool er på mange måder et revolutionerende produkt, fordi det kun bruges ved 110°. Det særlige ved Technomelt Supra 100 Cool er dens tekniske sammensætning. Mange bruger en lim, der er baseret på harpiks, men Technomelt Supra 100 Cool er syntetisk. Det betyder, at limen har et højere indhold af bindemiddel, hvilket gør limen kraftigere, og derfor kan man bruge betydelig mindre af den.

 

Tidligere Flensted case