Nyansættelse: Velkommen til Simon, Marts 2019


Nyansættelse: Velkommen til Simon, Marts 2019

Hos PKI Supply har vi netop ansat 39-årige Simon Klarskov Brøndum som Supply Chain Koordinator.

Simon Klarskov Brøndum kommer fra en stilling hos Texas havemaskiner.  Her har han været ansat siden 2002, hvor han har haft en række forskellige stillinger og opgaver. De seneste år har Simon Klarskov Brøndum været med til at udvikle en ny virksomhed i samme branche.

Simon Klarskov Brøndum ser frem til at starte hos PKI Supply, og han ser især frem til at starte i en større virksomhed med flere kollegaer. Derudover glæder han sig til at blive udfordret fagligt i en ny type af virksomhed, hvor han bl.a. skal være med til at optimere og få sat mere struktur på arbejdet i Supply Chain-afdelingen.

Logistikafdelingen skifter navn til Supply Chain
PKI Supply har udviklet sig de seneste år, og derfor har vi nu besluttet, at ændre navnet på logistikafdeling til Supply Chain. Navneændringen skyldes, at vi gerne vil synliggøre at vores afdeling dækker over hele forsyningskæden, helt fra producenten og outsourcede produktioner til direkte leverancer hos kunderne og lagerstyring hos disse.

I fremtiden skal Supply Chain afdelingen også dække 3. parts løsninger med lagerhotel.

I Supply Chain afdelingen ligger også arbejdet i at supportere og udvikle samarbejdet med vores datterselskaber i hhv. Polen og Ukraine.

Supply Chain består i dag af 4 medarbejdere, hvor Simon Klarskov Brøndum er den seneste ankommet. Og vi forventer allerede 2019 at udvide afdelingen yderligere.