PKI får ny international samarbejdspartner


PKI får ny international samarbejdspartner

PKI Supply A/S indgår et samarbejde med den internationale virksomhed, Alpek FL OÜ, og får dermed en ny samarbejdspartner i Estland.

Alpek FL OÜ har mange års erfaring med at sælge lim, herunder hotmelt lim til madrasproduktion, kontaktlim til polstrede møbler og PVA til limrammer. Dermed har de to virksomheder mange fælles kompetencer, som fremover kan styrkes yderligere:

– Samarbejdet med PKI Supply vil utvivlsomt styrke vores salg af lim i fremtiden. Desuden har vi hyret Andres Kullam som et velkendt ansigt med sine 20 års erfaring fra branchen. Det gør, at vi med PKI Supply i ryggen nu kan tilbyde vores kunder komplette løsninger, siger Veiko Peldes, Sales and Purchase Director hos Alpek FL OÜ PKI Supply har tidligere haft et tæt og vellykket samarbejde med Alpek FL OÜ omkring salg af PKI’s lim til træ industrien. Derfor ser man hos PKI Supply også frem til samarbejdet med Alpek FL OÜ i Estland:

– Vi er rigtig glade for samarbejdet med Alpek FL OÜ, og det er noget vi har høje forventninger til. Vi forventer os eksempelvis meget af salget i Estland, men tror også på, at det kan åbne muligheder for salg i andre baltiske lande, siger Karl Brynningsen, direktør hos PKI Supply.

Samarbejdet mellem PKI Supply og Alpek FL OÜ er trådt i kraft 1. november 2016.